Mastercard Travel Rewards – Kortholder brugsbetingelser

Programoversigt

Mastercard Travel Rewards et digitalt program, der giver tilbud på tværs af landegrænser. Kvalificerede kortholdere kan opnå cashback-tilbud fra Marquee brands ved nogle af verdens mest populære destinationer samt online. Efter gyldige køb, leveres saldoen direkte til kortholderens konto gennem den relevante bank – slut med kuponer og rabatkoder.

Alle kortholdere med et kvalificeret Mastercard har adgang til Mastercard Travel Rewards-tilbud. Kortholdere, der er i tvivl om hvorvidt de er kvalificerede, bør kontakte den bank hvori de har deres Mastercard. Ved at bruge sit kort hos udvalgte forhandlere, kan kortholdere opnå eksklusive tilbud verden over. Visse tilbud lægges direkte ind på et kvalificeret kort, hvorimod andre skal aktiveres ved at tilføje tilbuddet til kortet eller købe direkte fra forhandleren ved brug af et partnerlink til deres hjemmeside, hvilket kan findes på Mastercard Travel Rewards-siden (https://mtr.mastercardservices.com/). I forbindelse med tilbud, der kræver aktivering, skal kortholdere klikke "Tilføj til kort" på tilbuddet inden de foretager et gyldigt køb. Den enkelte kortholder kan finde aktuelle tilbud og destinationer på https://mtr.mastercardservices.com/ eller www.priceless.com/travelrewards. Nye tilbud og destinationer tilføjes hvert kvartal.

Brugsbetingelser for tilbud:

Gyldige transaktioner er begrænset til køb, der behandles af Mastercard og som foretages med et kvalificeret Mastercard. Transaktioner skal finde sted i den lokale valuta for det land hvori forhandlerens tilbud er relevant. Nogle tilbud er begrænset til fysiske eller online køb. Nogle tilbud er begrænset til én indløsning pr. kortholder pr. tilbudsperiode. Det kan tage op til 60 dage inden cashback dukker op på et kontoudtog i form af en saldo. Dette varierer alt efter udbyderen, og i forbindelse med tilbud, der kører over et partnerlink, kan det tage op til 120 dage inden cashback dukker op på kortholderens kontoudtog. Gå ind på https://mtr.mastercardservices.com/ eller www.priceless.com/travelrewards for at læse detaljerne, brugsbetingelser, privatlivspolitik og andre vigtige informationer.

Brugsbetingelser for programmet

Mastercard forbeholder sig retten til at tilføje eller fjerne tilbud eller destinationsmarkeder til hver en tid uden varsel. Forhandlere kan tilbyde kvalificerede Mastercard kortholdere visse kampagner, rabatter og andre fordele i forbindelse med salg af produkter og tjenester på https://mtr.mastercardservices.com/ ("Mastercard hjemmesiden"). Disse tilbud er underlagt visse brugsbetingelser og kan til enhver tid ændres uden forudgående varsel.
Mastercard hæfter ikke for eventuelle tab eller skader, der opstår som følge af interaktion mellem kortholdere og en forhandler i forbindelse med sådanne tilbud. Bortset fra forholdene beskrevet i denne politik, er alle aftaler, herunder, men ikke begrænset til, levering af produkter og tjenester, returnering og garantier udelukkende mellem kortholderen og den pågældende forhandler. Kortholdere anerkender at Mastercard ikke støtter eller leverer garantier på vegne af de forhandlere, der er tilgængelige via Mastercard hjemmesiden, eller de tilbud, som de giver.
  • Mastercard er ikke ansvarlig for de tilbudte produkter og tjenester.
  • Mastercard forbeholder sig retten til at justere oversete eller forkerte cashbacks gennem Mastercards systemer samt vise disse justeringer på kortholderens kontoudtog. Mastercard er ikke forpligtet til at kompensere for eventuelle justeringer.
  • Cashback tilbydes ikke på afbrudte eller tilbagebetalte transaktioner.
  • Kortholdere skal overholde den pågældende lovgivning samt Programmets brugsbetingelser. Hvis kortholdere tager midler eller værktøjer i brug, der krænker Mastercards integritet, herunder smuthuller i systemet, plug-in software, plug-ins eller ondsindet opførsel såsom ulovlig fortjeneste, udbetaling, falske transaktioner osv. for at opnå cashback, forbeholder Mastercard sig retten til at nægte kortholderen adgang til cashbacks samt afbryde eller trække udbetalt cashback tilbage, enten direkte eller igennem kortholderens bank.
  • Det er ikke tilladt for mindreårige under 18 at deltage i programmet.